Jeg holder af hverdagen - og undres

og jeg snakkede om Breiviks diagnose i sidste uge. Min søn havde skam fulgt med. Det er typisk for skizofrene at tro at de er noget særligt, sagde han. Det havde han lært. Selv tror han vist ikke at han er noget.

En gang sagde han til mig, om det at have en kæreste: Det er lissom om jeg ødelægger det hele tiden, mor.

Det var før diagnosen, men da var han sikkert allerede syg. Jeg er bange for at Breiviks diagnose gør det sværere for de skizofrene psykisk syge. De fleste af dem kan ikke en gang nosse sig sammen til at rydde op i deres eget hjem, gå i bad, vaske deres tøj, endsige vaske op efter maden.

Færdigmad det er hvad min søn lever af. Pizzaer han varmer, cup noodles som han hælder kogende vand på.

Han kommer ikke ud af sin lejlighed, hvis ikke socialpsykiatrien henter ham og det gør de så også. To gange om ugen. Til kost og ernæring hvor de laver mad sammen i et lille hold af store drenge med samme diagnose og til motion, hvor de træner side om side på motionsredskaber. De snakker ikke så meget sammen. De er alle ordfattige. 

Han har fået lavet en kognitiv analyse af en psykolog. Den fylder tre sider. Jeg har læst den. Den er grundig. Drengens resurser fylder tre punkter, bl. a. at han er god til at bruge sine hænder, har en god finmotorik. Det var det punkt han selv kunne huske.

Den A4 side med alle de negative kognitive symptomer han har, kunne han ikke huske, godt det samme, det er pessimistisk læsning.

Jobcenteret skulle bruge en kopi, fortalte han mig. Og tilføjede med et lille sjældent set smil, den måtte de så betale distriktspsykiatrisk kr. 300 for.

Bureaukrati med bureaukrati på. Godt jobcentret skal betale, de skal altså ikke have noget gratis.

Skizofreni er en mærkelig sygdom - psykiatrierne snakker om positive og negative symptomer.

De positive symptomer er ikke i almindelig forstand positive, det betyder egentlig bare at sygdommen lægger noget til psyken/personligheden:

stemmehøring, vrangforestillinger, mærkelige kropssymptomer, tics, spjæt og alle mulige mærkelige ideer der kommer af vrangforestillingerne.

De positive symptomer må være dem Breivik har flest af.

De negative symptomer er alt det der fjerner kompetencer og kvalifikationer hos den syge:

ungdomssløvsind,  at følelserne er flade eller upassende, manglende evne til selvomsorg, ordfattigdom, at det er svært at relatere til andre mennesker, sociale relationer trætter fysisk og psykisk, svært at huske, manglende eller ringe korttidshukommelse, svært at læse, svært at indlære og en hel masse mere.

Måske har min søn været syg siden fødslen?

Jeg har altid opfattet ham som "det særlige barn" - ham jeg ikke helt kunne nå ind til. Jeg vidste ikke hvad der var galt. Skolepsykologen har set ham siden børnehavealderen. Først troede vi at det var hans øreproblemer der satte ham tilbage i forhold til kammeraterne. Så var det sproget og han skiftede fra tysk til dansk skole, så var det mobning, så var det fars spiritusproblemer, så var det min depression.

Han fortæller mig at distriktspsykiatrisk har forklaret ham at nogle læger tror at børn kan have skizofreni fra fødslen og at det så bliver bedre og værre igen i bølger, værre omkring puberteten og bedre igen, hvorefter det så bryder rigtigt frem omkring de tyve år, som han er nu.

Måske?

Arveligt siger nogen, andre siger en hjerneskade ved fødslen, mangel på ilt, uorden eller kaos i signaloverførslen mellem synapserne i hjernen, f.eks. dopamin?

Jeg har slået mig til tåls med at jeg skulle gå ned med en depression, men måske er der en anden mening med det også?

Jeg har tidligere citeret Victor Frankl om at finde meningen med livet.

Jeg overvejer nu om meningen er at jeg skal engagere mig i arbejdet til fordel for psykisk syge og være med til at ændre fordomme til viden og oplysning.

Nogen skal jo, de psykisk syge kan ikke selv - og dog er netop kendskab til psykisk sygdom på egen psyke og krop nødvendig for at beholde ærligheden og integriteten i arbejdet.